mandag den 21. marts 2016

Lørdag d. 19 marts ville jeg en tur på fjorden - Odense. Jeg prøvede de steder der normalt kan holde fisk, men der var intet at komme efter. Det var nu også piv koldt, så efter 3 timer sejlede vi mod Klintebjerg igen. Der var en usædvanlig kraftig strøm.

fredag den 14. august 2015

Storebælt 13.08.15

Næsten vindstille, sjældent i Storebælt. Høj sol og varme. Havde besluttet at turen skulle gå til Sprogø for at se om der var en enkelt hø. Da jeg nærmede mig, så jeg et spændende område på den nye kortplotter, som måtte af prøves. Det gav nogle pæne makreller, den største på 43 cm, hvilket er personlig rekord. Også en del hornfisk, der dog blev udsat i gen. Føj hvor de lugter.
Ved Sprogø var den plads jeg ville fiske på, optaget. Så lå 300 meter derfra og kaste fiskede. Ret hurtig var der hø i overfladen og havde en lille følger. Ret efter 3 meter fra båden, kom der en stor hø ind fra det dybere vand, på jagt efter blinket. Desværre blev den skræmt af båden. Ville ellers have været personlig rekord vil jeg tro, den var stor.
Dørgede ligt rundt med dipsy og fik nogle store hornfisk, de kom i køletasken, virkelig flotte horn og ikke de små der ellers er i million vis af for tiden.

Odense fjord 11.08.15

Dagtur til fjorden i håb om havørred og måske et glimt af en multe😀.
Fik hurtigt kontakt med et par små hø, begge taget på flue, på det store rev ved Midskov, de var dog for små.
Kunne ikke spotte noget på ekkolodet så en tur på bagsiden af Enebærodde derefter der heller ikke gav noget, andet end nogle springende fisk der ikke ville hugge.
Sejlede ind mod Egense dybet ved Otterup lystbådehavn og troede at jeg endelig havde fundet multer, men desværre var det tusind vis af små makreller, der buldrede sig i overfladen. Har set det samme på Æbleø, de vil absolut intet. Fik dog en enkelt lille makrel på flue.

mandag den 10. august 2015

Æbleø d. 07.08.2015

Dagstur til Æbleø på en solskinsdag med varme og næsten ingen vind.
Dørgede op mod det store rev men der var en del skidt i vandet, så dette blev opgivet. Pakkede fluestangen ud og fiskede op mod SV revet (mit yndlings rev) Så mindre fisk der sparang men ingen kontakt.
På selve revet var der en ret stor HØ ude af vandet men den ville ikke have yderlig kontakt - øv.
Fiskede igen på det NV rev og fik en mindre HØ samt så flere der sprang. Havde også lidt kontakt.
Igen - nu hen under aften, tilbage til SV revet hvor der var flere fisk der sprang. Hver gang kastede jeg i den retning og kunne mærke de nappede eller slubbede til blinket. Havde en stor følger med helt hen til båden.
Fik en flot hø på 48 cm - undskyld det dårlige billede samt en mindre der svømmer
derude endnu.

torsdag den 6. august 2015

Storebælt 05.08.2015

4 timers tur til Storebælt med sø vind - der var lovet sv - men som altid kan man ikke regne med vind forudsigelserne.
Dørgede med dipsy i 20 - 24 fod, på den ene side var der makrelforfang med lille blink efter, hvilket gav 3 makrel nogle hornfisk og en enkelt sej. Fik også en torsk lidt over målet ved pirk fiskeri. Til slut kom der en HØ på ca. 50 cm i 15 fod som tog loco blinket. Første HØ på dipsy og på loco blinket.

Helnæs 03.08.2015

Nul bon på turen til Helnæs efter flade. Grundet vind, var det umuligt at se sandormene, derfor havde vi kun kunstige orm - hvilket gav en flad på målet der blev sat ud igen.

mandag den 6. juli 2015

04.07 Storebælt.

Lørdag d. 04-07 var vejeret perfekt til en Storebælts tur. Målet var makrel og sej. Selvfølgelig også HØ men dem er jeg sjældent i stand til at få på krogen.
 
Det blev kun til to makrel, og hvorfor det ikke lykkedes at fange flere er mig ubegribeligt, måske fiskeheld eller dygtighed mangler. Men til slut fik vi to torsk hvoraf den ene var rigtig pæn, det var Lotte der tog den. Jeg tog to store sej, helt på bunden med jig og makrel ophæng. Sjovt nok var det de små ophænger de bed på.. Udover det fik vi nogle små hornfisk, som vi sikkert har slæbt rundt på nogen tid - de fik friheden igen.